Den offentlige transport i Buenos Aires fungerer heldigvis utrolig godt. I myldretiden er det hurtigst at tage metroen, fordi busserne bliver fanget i bilkøerne, men på andre tidspunkter af dagen - og særligt om natten - går det hurtigt med bus, og man kan næsten altid finde en bus der går direkte fra A til B uden skift, fordi der er så mange busruter på kryds og tværs af hele byen. Og busserne kører med korte mellemrum, selv om natten.
Det er også billigt – knap 2 kr. pr. tur, uanset om man tager metro eller bus.
Til bussen skal man til gengæld altid have lige penge til billetautomaten. Og mønter er mærkeligt nok en mangelvare her – det er som om der er for få mønter i omløb, og i butikkerne vil de derfor som regel ikke veksle en seddel til mønter. Så vi spekulerer en del i at købe ind for ikke-runde beløb, så vi altid får lidt småpenge retur...
Det er vist også forholdsvis billigt at køre med taxa, men vi forsøger at undgå det – primært fordi sikkerhedsseler åbenbart ikke er noget man tager så højtideligt her. Eller rettere, chaufføren har sikkerhedssele, men der er ingen til passagererne...
Subscribe to:
Post Comments (Atom)

No comments:
Post a Comment