Tuesday, December 30, 2008

Hjemme igen...

Og nu er vi tilbage i København. Flere historier fortælles og flere billeder fremvises ved personligt fremmøde... ;-)

Mange kærlige hilsner
Ditte & Gerhard

Saturday, December 20, 2008

Afskedsmiddag

En af vores sidste dage i Buenos Aires inviterede vi Charlotte og Johannes på afskedsmiddag og -drinks...


Thursday, December 18, 2008

Tangosko 4

Tja, jeg nåede ikke at få taget billeder af de sidste tangosko, jeg købte i Buenos Aires - men det blev altså til 4 par mere, så jeg nåede op på i alt 10 par! Så kan jeg forhåbentlig klare mig nogle år hjemme i København... ;-)

Tuesday, December 16, 2008

El Social

Nogle uger inden vi rejste hjem, opdagede vi en ny lørdagsmilonga, El Social, som blev et af vores yndlingssteder. Til fremtidige Buenos Aires-pilgrimme: Prøv den!

Her er en video, der giver indtryk af stedet og stemningen:


Sunday, December 14, 2008

Spansk-studier

Gerhard får spansk-undervisning af vores søde lærer Marion, som har danske aner og har boet nogle år i Danmark - og derfor også taler godt dansk (hvilket er rart, når man skal have forklaret grammatikken)...



Ditte terper på tagterassen...

...med god udsigt...


...og i passende afstand fra poolen...

Friday, December 12, 2008

Tangosko 3




Gerhard køber ingen nye tangosko i denne omgang, men får til gengæld pudset sine gamle...


Gutten der pudser skoene, har siddet på det her gadehjørne og pudset sko de sidste 25 år! Men der var heldigvis stadig masser af livsglæde og humor i ham.

Wednesday, December 10, 2008

Botanisk have

Vi flader ud i Botanisk Have, som heldigvis ligger lige i nærheden af hvor vi bor. Her er der fred og ro (i den grad det nu kan lade sig gøre midt i Buenos Aires) - og skygge...




Sunday, November 30, 2008

Vores tur i Nordargentina

Vi startede vores 2-ugers rundtur i Nordargentina ved Iguazu-vandfaldene, som breder sig over et stort område på grænsen mellem Brasilien og Argentina. Vi brugte et par dage på at udforske området fra begge sider - den brasilianske og den argentinske - hvilket giver nogle ret forskellige oplevelser af vandfaldene.









Fra Iguazu tog vi videre til den smukke by Salta, som ligger ca. 1000 km længere vestpå (24 timer med bus). Salta har masser af flotte gamle bygninger i kolonial stil + hyggelige cafeer og restauranter. Her blev vi nogle dage og slentrede rundt i byen, spiste god mad osv., inden vi tog nordpå til Jujuy, som er den anden store by i denne del af Nordargentina. Her er et par billeder fra Salta i dagslys og by night:



Fra Jujuy tog vi til en lille by, Purmamarca, som er kendt for den mangefarvede klippevæg i baggrunden:

Derfra fortsatte vi længere op i Andes-bjergene...






...til en højtliggende saltsø - Salinas Grandes. Salinas grandes er som en stor slette - fuldstændig flad, med store hvide områder pga. saltet, og tør som en ørken. Men når man graver lidt ned under den tørre overflade, er der vand. Solen er ekstremt skarp her.


I en del af Salinas Grandes udvinder man salt via små bassiner, som er hugget ud i saltet:



Fra Salinas Grandes tog vi tilbage til Salta, og fra Salta tog vi næste dag videre på en endagstur, som gik gennem meget skiftende og smukke landskaber...





...gennem Parque Nacional Cardones (Cardones er den type kaktus, der er høj og har arme)...



...spiste frokost i Cachi - denne her hyggelige lille by:


...fortsatte videre gennem Valle Calchaquies...




...til den hyggelige lille by Cafayate, som ligger ca. 300 km længere sydpå. Cafayate er kendt for sine mange lokale vingårde, og vi var selvfølgelig rundt og smage vinene på et par af dem.

Fra Cafayate tog vi på en tur op gennem Quebrada de Cafayate (nord for Cafayate), som er en lang dal med mange smukke ler- og klippeformationer. Nedenfor er billeder af nogle af dem. De mange forskellige farver som ses på nogle af billederne, skyldes indlejrede mineraler, som får hver deres farve, når de iltes (kobber bliver grønt, jern bliver rødt osv.).






Vores sidste stop på rejsen var den lille by Tafi del Valle, som ligger i en dal omgivet af grønne bakker. Her mødes den friske luft fra bjergene med det grønne og frodige landskab fra de mere lavtliggende områder af Nordargentina. Og det gør Tafi del Valle til et oplagt weekendtur-sted for indbyggerne i den store by Tucuman, som ligger nogle timers kørsel herfra.

Her er billeder af den hyggelige "Estancia" (ranch/herregård), som vi boede på:




Og fra en vandretur i bakkerne: